I Superwoman er en følelse kan du finde forskellige øvelser, der kan hjælpe dig på vejen til at få det liv, du gerne vil have. Nogle af disse øvelser er fantasirejser, der har til formål at støtte dig i hhv. at blive bedre til at være i nuet, at bruge din intuition og at nå dine mål. Disse fantasirejser har jeg indtalt og lagt ud her på siden, hvor du kvit og frit kan downloade dem som mp3-filer.
En fantasirejse er kort fortalt en behagelig og kontrolleret form for afspænding og visualisering, der foregår, mens du sidder eller ligger et uforstyrret sted med lukkede øjne og koncenterer dig om at forestille dig det, som du bliver bedt om. Hvis du aldrig har prøvet det før, kan det i starten være svært, men fortvivl ikke, jo mere øvet, du bliver, des bedre vil du kunne udføre fantasirejserne.
Fidusen ved fantasirejserne er, at de på en nem måde giver dig adgang til din højre hjernehalvdel. Den rumlige forestillingsevne sidder her, og det er derfor især den side af hjernen, der er i brug, når du udfører en fantasirejse. Den venstre hjernehalvdel, der er sproglig, analytisk og rationel, er den, som vi normalt benytter os af, når vi planlægger, laver lister eller på anden måde forsøger at kontrollere os gennem livet. Men faktisk er der ingen grund til ikke også at udnytte højre hjernehalvdels store, ikke-sproglige viden og potentiale til at støtte dig i det, som du gerne vil. Og det kan du bl.a. gøre ved hjælp af fantasirejserne herunder. God fornøjelse!
At få fat i nuet og jordforbindelsen.mp3
At kontakte intuitionen.mp3
Den vise kvinde.mp3
Ønskebrønden.mp3
(For at gemme: Højreklik, vælg: Gem destination som...)
|